Hvorfor får man tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse kaldes også for gingivitis. Man heldigvis kan du selv gøre meget, da tandkødsbetændelse ikke er en permanent tilstand. Man kan nemlig vha. god mundhygiejne gøre meget for at få normalt og sundt tandkød igen.

Bakterierne i munden danner plak på tænderne og dette er helt normalt. Denne plak fjernes ved, at man børster sine tænder regelmæssigt. Hvis man ikke børster sine tænder regelmæssigt, bliver bakterierne og plakken siddende på tænderne og danner giftstoffer til stor irritation for tandkødet. Derfor er det enormt vigtigt at man børster sine tænder regelmæssigt suppleret med tandtråd og/eller tandstikkere.

Tandkødsbetændelse er meget udbredt og forekommer hos 50-90% af den voksne befolkning.

Tandkødsbetændelse er altså en betændelse uden tab af knoglen, som støtter tænder, men det kan udvikle sig, hvis tænderne ikke holdes rene. Tandkødsbetændelse opstår pga. misligholdt eller dårlig mundhygiejne og viser sig med rødme og hævelse. Der opstår let blødning, f.eks. i forbindelse med tandbørstning eller ved brug af tandtråd.

Gingivitis (tandkødsbetændelse) er rødt, hævet, let glinsende og let blødende. Allerede på dette tidspunkt er tilhæftningen af tandkødet til tandet ved at løsne sig.

Formålet med behandlingen er at stoppe yderligere progression ved at fjerne plak og tandsten, som medfører betændelsen.

Hvordan behandles tandkødsbetændelse?

Først og fremmest skal du have en grundig instruktion i god mundhygiejne med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd, tandstikker eller specielle børster for at fjerne belægninger, som ligger mellem tænderne.

Men det er meget vigtigt at du selv tager ansvar for regelmæssig og korrekt tandbørstning og at du husker at bruge tandtråd/tandstikker/specielle børster. Forskningen viser, at rygeophør medfører bedre prognose og hurtigere heling.

Men hvad er korrekt tandbørstning? Hvis du skal komme rundt omkring og fjerne så meget plak som muligt, er det bedst at bruge den såkaldte gnubbe metode. Denne metode er let og alle kan være med. Først og fremmest skal du bruge en mindre tandbørste. De fleste mennesker bruger alt for store tandbørster, som forhindrer, at man kommer godt rundt i alle krogene. Start med at placere tandbørsten på både tandkød og tænder. Det er vigtigt at få børstet denne overgang grundigt, også selvom man ikke har tandkødsbetændelse. Når du børster indersiden af tænderne, er det vigtigt at holde tandbørsten lodret. Ved at lave små cirkulære bevægelser børster du således dine tænder grundigt, hver gang. Tyggefladerne skal også børstes grundigt.

Udover god mundhygiejne, kan man evt. bruge klorhexidin mundskyllevæske som supplement til tandbørstningen. Tandkødsbetændelsen forsvinder, hvis man fjerner plak og tandsten.

Det er vigtigt at forbygge plakdannelse ved grundig tandbørstning, og som sagt rygeophør forbedrer effekten af behandlingen.

Hvis tandkødsbetændelsen ikke behandles rettidigt, kan det medføre paradentose og at tænderne til sidst bliver løse.

Hvis du får konstateret tandkødsbetændelse (gingivitis), bliver du kategoriseret som gul patient i overensstemmelse med de nye kliniske retningslinjer, dvs. at du har en reversibel oral sygdom. Derfor gennemføres individuel forebyggende behandling (IFB), hvor du bliver instrueret i god mundhygiejne. For at vurdere effekten af denne instruktion, vil du typisk komme til en kontrol efter 6 måneder. Hvis du efter 6 mdr har normal og sundt tandkød, kategoriseres du som grøn, dvs. en person uden oral sygdom. Skulle du derimod have behov for fornyet instruktion, bliver dette gjort (IFB) og du bliver igen indkaldt til en kontrol.