Visdomstænder​

​Vi har typisk 4 visdomstænder og normalt burde de være frembrudt omkring 18-20 års alderen. Hos mange mennesker bryder visdomstænderne aldrig eller kun delvist frem. Dette kan give anledning til forskellige problemstillinger, som vil blive drøftet i det nedenstående.

Skal man fjerne visdomstænder?

En del mennesker får fjernet deres visdomstænder, men de kan faktisk blive liggende, hvis de ikke giver grobund for problemer i fremtiden. Indimellem kan en visdomstand ligge vandret og presse på nabotandens rødder. Med tiden vil den ”æde” sig ind på dennes rødder. Derfor bør disse visdomstænder fjernes kirurgisk. Andre gange kan visdomstanden kun være delvist frembrudt.

Ondt i visdomstand?

Det kan være vanskeligt at renholde denne delviste frembrudte visdomstand, og derfor kan der være grobund for tandkødsbetændelse og caries, hvorfor disse visdomstænder også må fjernes kirurgisk.

Tandkødbetændelse er meget udbredt og forekommer hos 50-90% af den voksne befolkning. Tandkødsbetændelse er altså en betændelse uden tab af knoglen, som støtter tænder, men det kan udvikle sig, hvis tænderne ikke holdes rene. Tandkødbetændelse opstår pga misligeholdt eller dårlig mundhygiejne og viser sig med rødme og hævelse. Der opstår let blødning, f.eks. i forbindelse med tandbørstning eller ved brug af tandtråd.

Først og fremmest skal du have en grundig instruktion i god mundhygiejne med regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd, tandstikker eller specielle børster for at fjerne belægninger, som ligger mellem tænderne.

Men det er meget vigtigt at du selv tager ansvar for regelmæssig og korrekt tandbørstning og at du husker at brug tandtråd/tandstikker/specielle børster. Forskningen viser, at rygeophør medfører bedre prognose og hurtige heling.

Hvis tandkødsbetændelse opstår gentagne gange omkring en visdomstand, kan man som sagt være nødsaget til at fjerne tanden kirurgisk.

Du kan læse mere om visdomstænder på Tandlægeforeningens hjemmeside.